El-ingeniør

Drømmer du om at arbejde med projektledelse af tekniske installationer på nogle af de mest spændende, udfordrende og prestigefyldte projekter i byggebranchen? Og ønsker du samtidig at blive en del af en god arbejdsplads med fantastiske udviklingsmuligheder, hyppige sociale arrangementer og en række fine personalefordele? Så er du landet det helt rette sted.

Hvem er vi?

MI Support er en velkonsolideret og dynamisk ingeniør- og rådgivningsvirksomhed med mere end 25 års erfaring i byggebranchen. Virksomheden er baseret på vores handlekraftige, ansvarlige og motiverede medarbejdere, der med faglig stolthed arbejder målrettet og engageret med vores spændende projekter.

Vi tilbyder bygge- og projektledere, plannere, sikkerhedskoordinatorer og projektassistenter til at styre byggeprocesser ved både nyopførelse og renovering af blandt andet procesanlæg, laboratorier, hospitaler og kontorer.

I øjeblikket søger vi flere nye kollegaer i form af el-ingeniører, og vi håber, at du er en af dem.

Hvad indebærer jobbet?

Som vores nye el-ingeniør vil du bl.a. kunne få ansvar for:

  • Projektledelse af tekniske installationer – fra conceptual design til udførelse og handover
  • Projektering, indkøb, udførelse og test af tekniske installationer, særligt elektriske systemer
  • Tilsyn, løbende overvågning og kvalitetskontrol af installationer
  • Sikring af overholdelse af gældende regler, standarder, GMP og sikkerhedskrav 
  • Samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenører
  • Koordinering med andre faggrupper og løsning af potentielle sammenstød på tværs af fagområder
  • Styring af projektets tidsplan, budgetter og ressourcer relateret til de elektriske arbejder
  • Kvalitetssikring af relevante dokumenter, f.eks. tekniske tegninger, specifikationer, testprotokoller og as-built dokumentation
  • FAT & SAT testing
  • IQ, OQ og PQ.

Din arbejdslokation vil være ude hos vores kunder, som udgangspunkt på Sjælland, hvor du indgår som en del af deres projektorganisation.

Hvem er du?

Du har en teknisk baggrund som el-ingeniør og har erfaring med projektledelse ved større byggeprojekter.

Vi lægger desuden vægt på:

  • at du har erfaring med byggeprojekter i den farmaceutiske eller biotekniske industri – ikke et krav, men en absolut fordel
  • at du har +5 års erfaring med tekniske aspekter i et GMP-miljø
  • at du har erfaring med projektledelse af tekniske installationer og processer, herunder særligt elektriske systemer (men også gerne vandforsyning, HVAC, brandsikring o.lign.)
  • at du har kendskab til IKT/BIM
  • at du kan navigere i tekniske programmer som AutoCAD og Dalux
  • at du arbejder struktureret og systematisk
  • at du har stærke analytiske og problemløsende egenskaber
  • at du er initiativrig, tænker innovativt og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • at du arbejder selvstændigt med evnen til at samarbejde på tværs af organisationen, både internt og eksternt
  • at du formår at lede en byggesag og byggeplads med sikker hånd og har gennemslagskraft
  • at du besidder stærke samarbejdsevner – også på tværs af faggrupper
  • at du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Hvorfor arbejde hos os?

MI Support er en dynamisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi prioriterer vores medarbejdere højt og arbejder kontinuerligt på at skabe et rart arbejdsmiljø og sammenhold i virksomheden. 

Som vores nye kollega kan du bl.a. se frem til:

  • at blive en del af nogle af de mest spændende, udfordrende og prestigefyldte projekter i byggebranchen
  • at få et job med kontakt til alle parter i projektforløbet
  • at få en alsidig og spændende arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens
  • at blive en del af en arbejdsplads med gode udviklings- og karrieremuligheder
  • at få +50 topengagerede og behagelige kollegaer med godt sammenhold, der hjælper hinanden og giver faglig sparring
  • at kunne deltage i vores sjove sociale arrangementer, f.eks. faglige oplæg, fredagsbarer, sommerfest og årsfest
  • at kunne gøre brug af vores personalegoder, f.eks. sundheds- og tandlægeforsikring
  • at modtage en konkurrencedygtig løn, der afspejler dine faktiske arbejdstimer.

Lyder det som noget for dig?

Tryk på den orange knap og send din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem.

Vi afholder samtaler løbende og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere om jobbet, er du også meget velkommen til at kontakte MI Supports rekrutteringsteam på mail job@misupport.dk eller telefon +45 5555 1212.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv






Frist: Hurtigst muligt
Stillingstype: Fuldtid
Lokation: Storkøbenhavn, Hillerød eller Kalundborg
Kontaktperson:

Ved spørgsmål kan MI Supports rekrutteringsteam kontaktes på job@misupport.dk eller +45 5555 1212.

MI Support A/S
Korskildelund 4, 1 2670 Greve
CVR: 2579 3714

info@misupport.dk
+45 5555 1212
Powered by Emply