Sr. bygge- og projektleder

Vil du være med til at lede byggepladserne på nogle af de mest spændende, udfordrende og prestigefyldte projekter i byggebranchen? Og ønsker du samtidig at blive en del af en god arbejdsplads med fantastiske udviklingsmuligheder, hyppige sociale arrangementer og en række fine personalefordele? Så er du landet det helt rette sted.

 

Hvem er vi?

MI Support er en velkonsolideret og dynamisk ingeniør- og rådgivningsvirksomhed med mere end 25 års erfaring i byggebranchen. Vores virksomhed er baseret på +50 handlekraftige, ansvarlige og motiverede medarbejdere, der med faglig stolthed arbejder målrettet og engageret med vores spændende projekter. 

Vi tilbyder bygge- og projektledere, plannere, sikkerhedsledere og assistenter til at styre byggeprocesser ved både nyopførelse og renovering af blandt andet procesanlæg, laboratorier, hospitaler og kontorer.

I øjeblikket søger vi flere nye kollegaer i form af bygge- og projektledere, og vi håber, at du er en af dem.

 

Hvad indebærer jobbet?

Som vores nye sr. bygge- og projektleder vil du blandt andet kunne få ansvar for:

  • at styre entrepriser, herunder at koordinere af underentreprenører og leverandører
  • at udarbejde tidsplaner og sikre fremdrift samt udføre og analysere stade
  • at styre tids- og ressourceplanlægning
  • at koordinere tilsyn og projektopfølgning
  • at samarbejde med bygherre, rådgivere og entreprenører
  • at stå for økonomihåndtering, herunder planlægning, budgetlægning og opfølgning af den enkelte byggesag
  • at deltage i projektering.

Din arbejdslokation vil være ude hos vores kunder, som udgangspunkt på Sjælland, hvor du indgår som en del af deres projektorganisation.

 

Hvem er du?

Du har en teknisk baggrund som ingeniør eller bygningskonstruktør og har 8-10 års erfaring med ledelse af større byggeprojekter.

Vi lægger desuden vægt på:

  • at du har erfaring med byggeprojekter i den farmaceutiske eller biotekniske industri – ikke et krav, men en absolut fordel
  • at du arbejder selvstændigt med evnen til at samarbejde på tværs af organisationen, både internt og eksternt
  • at du har stærke kommunikative egenskaber og er konstruktiv i forhandlingsprocesser
  • at du har erfaring med at håndtere og koordinere entreprenører og leverancer
  • at du arbejder struktureret og systematisk
  • at du er initiativrig, tænker innovativt og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • at du formår at lede en byggesag og byggeplads med sikker hånd og har gennemslagskraft.

 

Hvorfor arbejde hos os?

MI Support er en dynamisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi prioriterer vores medarbejdere højt og arbejder kontinuerligt på at skabe et rart arbejdsmiljø og sammenhold i virksomheden. 

Som vores nye kollega kan du se frem til:

  • at blive en del af nogle af de mest spændende, udfordrende og prestigefyldte projekter i byggebranchen
  • at få et job med kontakt til alle parter i projektforløbet
  • at få en alsidig og spændende arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens
  • at blive en del af en arbejdsplads med gode udviklings- og karrieremuligheder
  • at få mange engagerede og behagelige kollegaer med god holdånd, der hjælper hinanden og giver faglig sparring
  • at kunne deltage i vores sjove sociale arrangementer, f.eks. faglige oplæg, fredagsbarer, sommerfest og årsfest
  • at kunne gøre brug af vores personalegoder, f.eks. sundheds- og tandlægeforsikring.

 

Lyder det som noget for dig?

Tryk på den orange knap og send din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem.

Vi afholder samtaler løbende og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere om jobbet, er du også meget velkommen til at kontakte MI Supports rekrutteringsteam på mail job@misupport.dk eller telefon +45 5555 1212.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv






Frist: Hurtigst muligt
Stillingstype: Fuldtid
Lokation: Storkøbenhavn, Hillerød eller Kalundborg
Kontaktperson:

Ved spørgsmål kan MI Supports rekrutteringsteam kontaktes på job@misupport.dk eller +45 5555 1212.

MI Support A/S
Korskildelund 4, 1 2670 Greve
CVR: 2579 3714

info@misupport.dk
+45 5555 1212
Powered by Emply